| Forord Lone Hvass | I år spurgte vi en tilflytter, men ikke en person som var ukendt med Danmarkshistorien tilbage i tiden. Lone Hvass har beskæftiget sig meget med hvad der skete i fortiden. Hun giver et par ord med omkring energihistorie , herunder opstart af vindmøller. I lighed med vore årsskrifter, har Lone Hvass udgivet en håndbog – om ”kæmpegrave, bjergmænd og gamle guder” i vort område. Men tankerne går også tilbage til den skønne natur, landsbyer, åer m.v. |
| Da solcellerne kom til Brædstrup Per Kristensen Flemming Vejby Kristensen | Alle som har gået tur i søkvarteret har uden tvivl bemærket, at der er usædvanlig mange solceller på tagene. – Per og Flemming giver jer hele historien om hvad der sket i perioden fra ca. 1996 og et par år frem. Læs om idefasen og de mange overvejelser der var inden projektet blev fuldført og Solbyen var en realitet. De fleste af de monterede solceller på kvarteret tage i Søkvarteret i Brædstrup eksisterer stadigvæk og er i drift. Begivenheden blev dækket af besøg af energiminister og medierne DR, Tv2 og TvSyd. Se årsskriftets omslag med foto fra 2025 og sammenlign med foto i artiklen fra 1997. |
| Historien om Brendhøje Vindmøllelaug – som jeg husker den Finn Pedersen | En fortælling om foregangsmanden Finn Pedersens ide og tanker – alternativ energi må være godt – og nødvendig. Blæsevejr, højt beliggende – så må vindmøller være sagen. Vindmøllelaug blev dannet og initiativtager påtager sig opgaver om opstarten – salget af andelsbeviser og snart blev der opført to møller i 1986. Hvem husker ikke Babs og Nutte. Senere kom den 3. mølle – hvad mon den så skulle hedde (Se side 25) Lidt modvind var der også – en logosag fik spalteplads og tegning i aviserne. Møllerne var på pladsen indtil 2003 – Men pionerånden skal jo starte et sted – og tænk hvordan møller i dag er tiltaget i kraftigt omfang. |
| Zirkus Nemo i Brædstrup Interview med Jes Tikjøb | Velkommen til et interview – Denne stil har vi ikke praktiseret før, men Jes Tikjøb giver uddybende og interessante svar på de mange spørgsmål. Cirkus stavet med Z – Mange forbipasserende har nok bemærket vognparken i Brædstrup – Men hvor, selvfølgelig på Østergårdsvej. Vi hører om de mange gøremål – lad mig nævne en flytning fra sted til sted berøres af 320 hjul – 13 lastbiler, 8 campingvogne og 11 cirkusvogne – skulle ofte ske fra dag til dag – så der har været planlægning og teamarbejde. Nævnes skal der at mange firmaer i Brædstrup var involveret – men også bager Ib som leverede brød til bager Jørgen. Arbejdsopgaver meget forskelligartede – vil nævne: Køb en fryser – hvilken volume – så stor at Søs Egelind kan være i den. Tak. Nu kan i læse sådan lidt back-stage hvad der er hændt inden Zirkus Nemo desværre gik konkurs her i 2025. Nyd artiklen som fortæller flere sjove ting fra den aktive tid. |
| Fra landbrugsejendom til Meditationscentret Risk Anjee Gitte Carlsen | Næsten 40 er gået siden landbrugsejendommen blev omdannet – og består i bedste velgående endnu. Men der har været mange praktiske opgaver – renovering af bygninger, basale problemer som manglende kloaksystem, indretning af beboelse og meditationsrum. Parkeringspladsen bærer præg af god tilslutning til kursusvirksomheden – tænker der er dejlig fred og ro på landet. Læs også om forholdet til naboer og byen, som var lidt anspændt i starten. I dag indgår centret som en naturlig del i området. Stedet har tiltrukket mange kursister for mange lande og en del har fast bosat sig i nærområdet. |
| Brædstrup Havekreds Lene Wigender Ellen T. Schmidt | To haveinteresserede har beskrevet Brædstrup Havekreds virke fra 1918 og frem til sammenlægning med Horsens – men en levetid på ca. 105 år. Dejligt at der er gemt materiale – som kassebøger m.v. fra perioden. Nyd de farverige billeder af blomster og fra udflugter. Havekredsen havde i begyndelsen som mål at fremme frugthavekulturen. Men allerede dengang mente foreningen, at havearbejde havde en positiv virkning på sjælen. Det er tankevækkende at høre, at foreningen tidligere havde en sprøjtemand ansat, så medlemmerne kunne holde skadedyr på afstand. Tiderne har ændret sig. Læs om de mange arrangementer som der har været gennem tider, så som udflugter, haveudstillinger, plantemarked og åbne haver. Formænd og –kvinder gennem årene. Sammenlægning med Haveselskabet Horsens. |
| Flygtningegravene på Brædstrup Kirkegård Jørgen Sloth Frandsen | Tiden går og mange ting bliver glemt – men pludselig finder der noget og tankerne bliver sat i gang. Hvordan var det med flygtningerne i Brædstrup under 2. verdenskrig? Naturligvis skete der også dødsfald i disse lejre. Nogle stamkort på flygtninge er dukket op og Jørgen har været i gang med research. Robert ”Gartner” kunne fortælle om placeringen på kirkegården. Vi får nogle tal om flygtninge og vilkår generelt i Danmark – mon ikke at dette også gælder i Brædstrup. Nogle af dødsfaldene er indført i kirkebogen, men ikke alle 11 begravelser. En del år senere er gravene flyttet til Grove Flygtningekirkegård, hvor der i dag stadig findes mindesten med navnene. |
| Et liv i Tønning med heste Marie-Louise Christensen | Forfatteren kom til Tønning i 1970 og arbejdet på Brædstrup Sygehus i 34 år – men som artiklen udtrykker var der plads til mange oplevelser med heste. Når i har læst artiklen, så ved I meget om heste, hubertusjagt, jagtridning, den daglige hestepleje. Mon ikke Marie-Louise kender alle skovveje i det midtjyske. Bemærk også de skønne billeder som artiklen er illustreret med. En beretning om en livsstil – og så lokalt fra Tønning området. |
| Levende billeder – Biografdrift i Brædstrup Lisbeth Mulvad | Brædstrup Bio er lukket – for omkring 40 år siden. Så mange har slet ikke oplevet at der var biograf – endda et Kosmorama og senere Kino-Teater her i byen. Nu er historien om de levende billeder skrevet. Opstarten var i 1899 – kan kunne nyde denne kulturelle oplevelse i mere end 80 år. Læs om de skiftende steder, hvor film forevisningen har været. Biografdriften – forskellige film præsentationer og ejerrækken. En del husker måske Birthe og Per Rusholt som gjorde en stor indsats i 1970erne. Lis og Leif Simony prøvede også kræfter med biografdrift indtil Brædstrup Bio endeligt lukkede. |
| Lokale sparekasser Ejner Mørk Hansen | En af vore trofaste skribenter Ejner Mørk Hansen har igen fundet et interessant emne. Endda et område han selv har været en del af. Det er fortællingen om sparekasser i vort område. Lidt om hvorfor man oprettede sparekasser. Bl.a. at fremme opsparing blandt tyende. Ejner har fundet facts frem om sparekassernes navne, direktion, åbningstider, garantikapital mv for ca. 100 år siden. Artiklen slutter med forfatterens egne oplevelser indenfor revisionsområdet – et par morsomheder bringes frem. En fortælling om regnemaskinens indførelse – og konklusion at man nu kan ordne sige pengesager hjemme ved eget spisebord. |
| VELUX – Søborg, Østbirk, Brædstrup og resten af verden Rigmor Holck Friederichsen | En fortælling om det vi i dagligdagen kalder vinduesfabrikken. En vinduesfabriks opståen og udvikling – Alle kender sikkert Kann-Rasmussen navnet. I 1991 opstod der en afdeling af fabrikken på Øskovvej i Brædstrup, således var hele Velux gruppens rudeproduktion til det danske marked samlet her i byen. Har været arbejdsplads for mange i Brædstrup – så hermed en opdatering via arkivar og historikeren. |
| En friskole fødes Anne Ussing-Jepsen | Reaktion på drøftelser og kommunalvalg. Lukning af mindre skoler. Dele af artiklen er skrevet for ca. 30 siden, så det må være facts på det tidspunkt og ikke hvad der huskes senere. Opstart med lokalråd som skulle støtte landsby samfundet blev dannet. Vi hører om kampen for at få oprettet friskolen mellem Tønning og Træden. Det gav sammenhold og legendariske lørdagsmøder. Resultat ny skole – generalforsamling april 1991. Læs om muntert indslag fra skolebestyrelsens formand (Karen Skov Poulsen) Mon ikke den tidligere skoleleder er tilstede her – gæt selv. . |
| Begivenheder i Brædstrup-området 2024-2025 -læst i Horsens Folkeblad Henrik Sandvad og Peter Hald Journalister, Horsens Folkeblad og Brædstrup Avis. | Et par stikord til hvad der fangede opmærksomheden – Ny leder på Tønning-Træden Friskole, Planer om naturpark ved Gudenåen. Nye ejere på Gudenå camping, Brædstrup Idrætsforening 100 år, Ny springhal i Skolehallen. Bokseklubben afvikler danmarksmesterskaber. Vestbirk Vandkraftværk fyldte 100 år., Ny driftschef på Pejsegården, Ny dyrlægeklinik ved Henrik Agerholm, Borgermøde om nyt kulturhus, Anne-Johanne Stæhr Brorson tiltræder som præst i Sdr. Vissing og Grædstrup, Kontorhus under opførelse på Nørregade i Brædstrup. Troels Laursen ny uddeler i Superbrugsen, Pizzamaster åbner igen efter brand, Så lige en ny chef igen på Pejsegården, Brædstrup fik igen en landbetjent. |
| Brædstrupegnens Hjemstavnsforening Benny Andersen | Sluttelig et indlæg omkring foreningen. Meget er sket siden sidste år. Rekord besøg til Museumsjul på Stjernholm – mon der også kommer mange her om ca. 14 dage. Cafeområdet har fået nyt køkken og der arbejdes med varmepumper, så vi kan få et lavt energiforbrug. Arkivet har haft mange gæster med mangeartede spørgsmål. Frihedssamlingen er også omstruktureret og vi glæder os til at fremvise den afdeling igen. Og som i lige har hørt er årsskrift nr. 39 nu på gaden. |