Årsskrift 2006.
| Forord Sven Jørgensen | Sven har været og er en af vore trofaste læsere. Han har gennem 13 år været medlem af bestyrelsen i egenskab af en udpegning via byrådet.Så forordet har naturligvis nok en politisk drejning. Han noterer også, at der ved overgangen til Ny Horsens Kommune har været drøftelser og der er lavet et regelsæt for arkiver og museer. Det bekræftes, at Hjemstavnsforeningen uændret og på samme økonomiske vilkår kan fortsætte sit virke. Ja – du har ganske ret vi er i gang med årgang 2007. |
| Vibeke Riemer Fra Herregård med stort folkehold – Løndal 2006 | Vi har spurgt Vibeke Riemer og fik ja til at hun ville skrive om Løndal Gods, som det er nu – altså ikke lige så meget historien tilbage i tiden idet den er behandlet i et tidligere årsskrift.Der tages udgangspunkt i hovedbygningens opførelse i 1914 – ja inden længe har den stået der i 100 år. Generelt er på bygninger og inventar inspireret af flere stilarter og der er kræset for detaljerne. En række stuer mod havesiden har hvert sit særpræg. En hovedbygning med rigtig mange detaljer og oplevelser for øjet. Vi hører om nogle af de mange personligheder som har besøgt godset – Dronning Alexandrine – Maleren Joakim Skovgård – Komponisten Carl Nielsen.Året 1996 skiftede Godset ejer. Vibeke Riemer og Lars Kolind købte det. Hvorfor køber man et gods: 3 gode formål – 1) Udvikle herregården og gøre den til en forretning 2) Sikre godset fremover 3) Give andre mulighed for at opleve denne enestående ejendom. |
| Erik Rask Petersen Falck i Brædstrup | De fleste mennesker i byen har vel altid levet med at det var naturligt at der var en Falck-station i byen. Nu får vi beretningen – Falck startede i 1906 og blev løbende udbygget. Stationen i Østergade i Brædstrup blev etableret i 1944. (Zonen kommer omtrent samtidigt til Brædstrup) Lokalt konkurrerede de 2 redningskorps. Interne drillerier kunne også opleves – artiklen giver et par eksempler. Senere sluttes Zonen og Falck sammen. Stigende antal opgaver forekommer og Falck har brug for mere plads og opfører i 1985 nye bygninger yderst på Nørregade.Et afsnit omkring livet på stationen har Niels Jensen bidraget med – han er flasket op med ”Falck” boede lige overfor falckstationen og var søn af en falckredder og bliver selv stationsleder. Her kan læses om mange sjove pudsigheder midt i alvoren. ”Tænk bare på sætningen – Det brænder alle vegne. Jeg har tre brande på venteliste” |
| Jørn Godrum Beck Barndom ved Ry-Lejren Rye Flyveplads 1940-45 | Vi ved godt at vi har haft artikler fra Ry Flyveplads tidligere. Men vil også påstå at der er nye indgangsvikler på hver artikel. Det gælder også denne gang – Jørn Godrum Beck boede ved siden af flyvepladsen. Han var 8 år da krigen sluttede, men vi er glade for at høre hans egne indtryk og ikke mindst hvad omgivelserne kunne berette.Vi hører om familien i området – hvordan gården bliver besat i april 1940 og hvordan man garderede sig når luftalarmen gik.Sluttelig i artiklen fortælles om dagligdagen på gården. Vi får også en gribende beretning på hvordan befrielsen oplevedes langt ude på landet – både for danskerne og de tyske soldater. Lejren rømmes – men flygtningerne flytter ind, men det er en helt anden historie. |
| Helle Richelieu Livet omkring Ring Sø | Alle kender Ring sø, nu får vi sat noget historie på. Vi hører om arkæologien – fund af bopladser i de områder der nu er bebygget eller er i gang med bebyggelse. Perlen ved byen er nu meget ren, så man kan sagtens bade i nu. Den første kirke er fra omkring år 1200 – den næste bygges omkring 1870, men holder kun i ca. 70 år. Kirken flyttes så lidt op af bakken. Missionshus og skole har også ligget ved søen. Og så der jo den sandfærdige og grusomme historie om Galgebakken. For 150 år siden – Henrettelse i 1856 – 2 skulle henrettes for mord, men den ene hængte sig i fængselscellen forinden. En stor del af Brædstrups befolkning overværede denne henrettelse.Senere er området nutidigt blevet berømt, idet parcelhuskvarteret blev forsøgsområde for solceller. |
| Eigil Andersen Tyrstings rokokokirke | Nu skal vi høre om Tyrsting kirke – en lille kirke fra 1700 tallet, tilknytningen til Mattrup Gods. Godset køber kirken i 1761 det er nogenlunde i de år at Mattrup Gods ombygges.Rokokobygning ses i hvert fald på vinduerne som nu runder i toppen i stedet for at gå op i en spids (romansk). Inventaret er anderledes med træudskæringer og mange farver – det gælder både alterparti og prædikestol. I slutningen af artiklen lader Eigil Andersen fantasien få frit løb og nævner bl.a. Mozart og hvad der kunne have gjort Tyrsting Kirke verdensberømt. |
| Svend Nørregård Hansen Porskær-fundet | Svend Nørregård Hansen var en ivrig person omkring slægts- og lokalhistorie. Efter hans død fik vor forening en mængde optegnelser han havde lavet med tilknytning til vort område. Men denne artikel er et genoptryk fra Vejle Amts Årbog i 1987. Vi bringer her artiklen fra Porskær dog forsynet nyt billede fra området.Fundene i området er fra omkring 1867, da bliver flere ting fundet i mosen – indleveret til Herredsfogeden. Bl.a. et guldarmbånd i 2 stykker, en snoet guldstang og en spydspids. Fundene fortsætter indtil ca. 1880. Man har kendskab til lokale fund og ikke mindst læge Lindemann i Horsens samlede på oldsagerStore områder af mosen er ikke undersøgt – måske ligger der meget i jorden og venter (på bevilling). |
| Hans Ulrik Riisgaard Bedstemor var født i 1812 –under Napoleonskrigene | Det hele drejer sig om at båndoptageren kom i gang i 1980 her indtalte ”Faster Karen – 87 år på det tidspunkt” erindringer fra sit liv og om sin barndom – altså har hun talt med bedstemoderen (født 1812). Vi er tilbage på Holmsgård i Brædstrup – vi har før bragt andre indgangsvinkler til livet på denne betydningsfulde gård. Meget levende fortælling om opvæksten og hvordan dagligdagen har været i hjemmet og omgivelserne. Vi hører om sygdom, religion, traditioner ungdomstiden m.v. |
| Bendt Nielsen Klostrene i Voer og Vissing | I årsskriftsudvalget har nogle gange talt om at vi burde få beskrevet det der har med klostre i området at gøre.Bendt Nielsen har påtaget sig opgaven. Vi kommer 1000 år tilbage i tiden. Vi er i området nord for Sdr. Vissing. Der er redegørelse for Vissing Kloster, Voer Kloster, lidt om Øm Kloster. Fra Voer Kloster ved man at der eksisterer bøger fra klostertiden, at en altertavle blev udtaget, herefter blev klosteret nedbrudt. Ejendomsretten er gennem tider ændret flere gange. I 1700 tallet overtager staten meget gods, men skiller sig af med den senere. Gårde blev fæstegårde og senere selveje. F.eks. beskrives selvejet på Klostermølle – fra årene i 1700 tallet – forskellige møllere har gennem tiden sat deres præg – ejerrækken er komplet helt op til vor tid. Bygningerne er i dag fredet – og stedet fungerer som naturcenter/naturskole. Altså det Kloster Mølle vi i dag kender har tidligere rummet et kloster. |
| Marie Meyer – red.v.Eigil Andersen 50 år på et statshusmandsbrug i Vingum. | Det er altid dejligt når nogen kommer og siger – ”Nu er det min tur til at få en artikel med i årsskriftet” – nogenlunde således henvendte Marie Meyer sig. Hun havde nemlig historien – men den skulle på tryk. Eigil Andersen har hjulpet og sammen har de lavet historien. Hende og manden Karl flyttede nemlig til Vingum i 1956 og købte et husmandsbrug (altså bare jorden) – det vil sige at man faktisk trak lod blandt 4 interesserede – der er i alt 5 husmandsbrug på Vingumvej. Hvad er egentlig et ”Statshusmandsbrug” – det er der glimrende redegjort for i artiklen. Marie fortæller om opdyrkningen af jorden – byggeri af stalde og stuehus. Kårene med at starte det hele fra bunden. Vi hører om vilkårene op gennem årene med hverdagen på gården, familiens opvækst, maskinernes indtog, vaskedage, nabosammenholdet. Husmandsbrugene er der stadig i Vingum, men Marie Meyer er den eneste der var med fra start, de øvrige har skiftet ejer.Den 16. april 2006 fejrede Marie Meyer 50 års dagen for lodtrækningen med besøg på ejendommen af flere at de oprindelige beboere og efterkommere. |
| Evald Brønd På sagførerkontor 1945-46 | Brædstrup har gennem mange år haft dommerkontor, retssal og arrest. Disse statslige institutioner har også gjort at der har været basis for sagførervirksomhed.Evald Brønd beskriver livet på sådan et kontor lige efter krigen. Kontoret er Warberg/Lund – hjemmehørende Jernbanegade 2. Vi får en beskrivelse af lokalerne og møbleringen – nok noget sparsomt, men det var jo også lige efter krigen, så opgangstiderne var jo ikke begyndt endnu. De 2 sagførere beskrives så man faktisk kan se dem for sig – storrygende med store papirstakke foran sig. Kontorhjælpens opgaver beskrives som renskrivning på maskine, bogføring og kassearbejde. |
| Aage Holm Due Messingjens og Gabrielle de Bercon | Messingjens – ja det er altså en hest. Mange af jer har sikkert læst bogen som Jens Balle Jepsen udgav i 1983 eller de store avisartikler der var ved udgivelsen. Nu har Aage Holm Due taget emnet op set har en anden synsvinkel: Nemlig på den måde at han primær beskriver hans egne oplevelser, da han har en stor del af opvæksten i det område. Vi får den ”rigtige” historie. Start evt. med at besøge Underup kirkegård og se mindestenen. Holm Due fortæller levende om slægten gennem tiderne – områderne omkring Torp og Underup. Konkluderer at der i dag er over 1000 efterkommere – flere i vort lokalområde. |
| Fra Hjemstavnsforeningen | På de sidste sider har vi skrevet lidt om foreningen virke i det forløbne år. Indledt samarbejde med arkiverne i Gedved og Horsens Kommune. Nogle ting kan der samarbejdes om, men det pointeres, at alle arkiver forbliver lokalt og effekter altså ikke ender i f.eks. Horsens. Foreningen har pt. 325 medlemmer. Vinterhalvåret stor aktivitet i Tinghuset – registrering – billeder granskes – slægtsforskning – maleriudstilling med Steinar Hvilsted malerier. Sommeren Stjernholm – åben onsdage og søndage. Aktiviteter med levendegørelser, ”Store æbledag” og ”Stjernholm ved nat” og den traditionelle ”Julemarked” i slutningen af november måned.Pladsmangel – lokal indsamling har givet kr. 100.000 og tilsagn fra fond kr. 245.000 (overskud ved salg af erindringsmønt). Bestyrelsen er lidt ændret idet Ruth Dam, Viggo Madsen og Carsten Krathus ønskede at sige tak for denne gang. Nyvalgt blev Regnar Brønd, Irene Overgård og Egon Pedersen. |