Årsskrift 2014
Årets bidrag af artikler om byens historie blev udgivet for 28. gang.
Det skete torsdag den 13. november kl. 16 på Tinghuset. Lad os kikke på både indhold og forsiden af årets eksemplar.
| En af de trofaste læsere har skrevet forordet. Hun fremhæver den fornøjelse og den viden om lokalområdet, som hun har fået ved læsningen. I samarbejde med Ellen Rye udførte I i mange år en indsats ved at indtale årsskriftet på kassettebånd, som kunne lånes af svagtseende. Tak for at du var med til at udbrede kendskabet til årsskriftets eksistens. |
| Den første artikel er af en helt anden art end vi plejer at bruge. Hør nu blot her. En bog med titlen: Ny på egnen. Carl Møller var humoristisk forfatter af den type hvis bøger man hygger sig med. En ung københavnsk jurist ankommer til en søvnig midtjysk provinsby i 1880’erne for at tiltræde en stilling som fuldmægtig ved herredsfogedens kontor. Det bliver noget af en omvæltning for denne ærkekøbenhavner. Bogen er interessant fordi den giver et retvisende indtryk af livet i en hensygnende by i slutningen af 1800-tallet.Det er en bog som er skrevet i 1892 og den kan sagtens passe på netop Brædstrup. Denne bog sammen med et festskrift fra Socialdemokratiets 100 års jubilæum i Brædstrup i 1988 giver ideer til den tanke – at det er Brædstrup. Lisbeth Mulvad påtog sig opgaven at prøve at knytte tanker og ideer til disse påstande. Bogen er skrevet umiddelbart før byen udvikler sig – altså før jernbanen. Meget passer på beskrivelsen beliggende mellem 2 købstæder, en lang gade, apotek — men uden skole, ingen kirke.På arkivet passer vi på egnens fortid. Vi “havde også bogen” denne med tilskrevne notater med kuglepen. De personer som nævnes skal jo omskrives til de rigtige brædstrupborgere ….. Eller skal de?….. Rigtigheden – fortolkningen – bedøm selv!!!Årsskriftet er i relation til denne artikel forsynet med adskillige ældre motiver fra byen – incl. for- og bagside. |
| Brædstrup Realskole – et tidsbillede fra 1947 – Vi får indblik i skolelivet på den fornøjelige og letlæselige måde. Hører om hvordan ungdommen vokser op – moralbegreber fra datiden omtales også.Men slutkonklusionen er den at det var en god skole og eleverne fik gode karakterer, som kom de til gode i de senere uddannelser. |
| Krigen 1864 skal være med i år. Krigen berørte også en soldat fra Vissingkloster – og så 4 måneders ophold i fangelejr i Tyskland. Artiklen har høj detaljeringsgrad og Knud Mørk har virkelig gjort brug af de kilder som kan findes rundt om på arkiverne.Dagbogsoptegnelser og breve har givet mange personlige oplysninger. Fantastisk at tænke på, hvor meget der er nedskrevet om de enkelte regimenter og næsten på soldaterniveau. Men kommunikationen var langsom – soldaterne var spændt på hvordan det gik derhjemme og modsat konerne vidste ikke om manden var i live ved fronten. Men midt i august kommer Peder Jensen hjem. Knud Mørk har fulgt familiens gøremål på gården og giver et indblik i slægten. Gravsten forefindes på Sønder Vissing kirkegård. Tak til Knud for en flot artikel som han har lagt utallige arbejdstimer i. |
| Vi hører om elevtiden i Banken for Brædstrup og Omegn i under 2 verdenskrig. Først noget om indretningen af lokalerne – Vi hører om personale, lønninger og arbejdsgange. Afdelingen havde 1 skrivemaskine og en regnemaskine som kun benyttedes af elever/assistenter ved juni og dec termin. Vi har en snert af livet i byen og forholdet til den tyske besættelsesmagt. Gudrun deltog aktiv i modstandskampen og hun fortæller om nogle oplevelser. Ved krigsafslutningen spillede Tinghuset en stor rolle som byledelsens kontor- her blev sager for tyske flygtninge og danske værnemagere behandlet. Gudrun har en rolle som tolk i den forbindelse. Jobbet i banken og fraflytningen fra byen foregår i slutningen af 1945 – men tak for en god beskrivelse af datidens arbejdsplads. |
| Grethe har forsket i navnets oprindelse og det udbredelse. Hun har forsket i slægten og giver os eksempel på hvad der er opnået ved at samle oplysninger og udklip. Efterhånden sammensættet brikkerne til dette puslespil. I får puslespillet samlet – Grethe har brugt mange kilder og giver ideer til jeres egen forskning. Rigtig mange personer fra nærområdet er nævnt og omfatter bl.a. sognene Hatting – og så Træden og Tønning med omkringliggende. Sluttelig får vi noget at vide om navneregler og navnetraditioner.Så er der nogen her som har et ikke SEN – navn – så er der ideer til forskning i netop jeres navn. |
| Ude i skoven tæt på Halle Sø har der ligget et teglværk – og det har der også gjort 18 andre steder i “Det gamle Brædstrup Kommune”.I foråret udkom en bog som omhandler teglværker i Horsens Kommune. – Vi vil gerne høre om teglværker i vort område og i særdeleshed om Halle Teglværk. |
| Så får vi lige Tønning på banen. Artiklen tager udgangspunkt i en kvinde – præstefruen i Tønning Præstegård – Hanser – som præger artiklen flere gange. Vi hører om egenskaber og familien. Tilfældigheder opstår – Et besøg i Hjemstavnsforeningen sommeren 2013 resulterer i kontakt mellem artiklens 2 forfattere efter 70 år. Karl Jørgen fortæller om familien. En lille historie om strikkede og hæklede handsker får vi også.Hjemstavnsforeningen modtog i 2013 en gæstebog fra tiden i Tønning Præstegård – rigt illustreret med tegninger udført af Holger Schmedes. Denne gæstebog har også notits om det gamle altertæppe i Tønning Kirke fra 1928 – læs artiklen og se de nye altertæppe fra 2014 |
| Boes har en utrolig stor viden om skoler og for at gøre alt korrekt møder vi ham ofte på arkivets læsesal, hvor han lige skal finde yderligere fra området, så den skrevne tekst er dokumenteret og korrekt. Som læser får du nu skolehistorien fra Dørup. Vi får de historiske facts om de tre enelærere som dækkede perioden på de 49 år. Hvem husker ikke – anskuelsesplancher – sangundervisning – gymnastik i det fri – hovedregning og tabeller.Artiklen har 2 gode skolebilleder fra 1946 og 1952 – med elevernes navne – så der er sikkert mange som kan finde deres forældre på disse billeder. En utrolig masse detaljer eller enkeltheder fra skoletiden har du nedskrevet, både om livet på egen, undervisningen og gamle lege i frikvartererne. |
| Oldefar Gunnar Laurberg har fortalt om julen og dens traditioner. Jer som har kendt Laurberg bliver ikke overrasket over at der bliver skrevet en lang historie. Livet i barndomshjemmet er beskrevet, traditionerne, juletræ, juleaften, menuen, fortælling om hans egen opvækst og hvordan han lærte at læse Horsens Folkeblad ( hvor halvdelen af avisen var med nutidige bogstaver og den anden del med gotisk). Og så skal vi også høre om nytåret og det traditioner og så om skolegangen og forbi anden verdenskrig – og Erna og Gunner stiftede hjem. Gunnar skulle bare skrive lidt om julen men kuglepennen løb løbsk og det kommer nu årsskriftets læsere tilgode. _____________________________________ Mange har hørt om eller læst bogen “Fra Altona til Dybbøl” som Magne Lund er hovedforfatter af.Men var krigen andet end Dannevirke og Slaget ved Dybbøl?Ja – fjendtlige tropper var næsten over hele Jylland. Vi bad Magne Lund og at undersøge om Brædstrupområdet havde været berørt af krigen – selvfølgelig foruden de mange soldater fra området som var indkaldt.Via forskning i Rigsarkivets 186 arkivpakker fandt han frem til indberetninger og krigsskadeerstatninger fra området. Der er ganske mange. I artiklen givet eksempler på hvad fjenden havde tilranet sig eller ødelagt. Gennem de ansøgte erstatninger fåes et billede af omfanget. Der søges om erstatning for mange genstande f.eks. Brænde, havre, hø, fødevarer – men også specifikke ting som en pibe, fotografialbum, barberkniv, salmebog, håndklæder, tørklæde, lagen, underbukser.Man søger om refusion for udførte kørsler til bl.a Horsens, Skanderborg. Også i Dauding er der en sag om erstatning er heste – ansøgningen er omhyggeligt beskrevet og bevidnet af både dyrlæge og sognefoged.Jo, krigen satte også sit præg i hverdagen her i området. |
| Anya Wissendorff har igen fundet overskrifterne fra området frem. Sidste år fyldte det hele 6 sider – Brædstrup er i positiv udvikling for i år fylder det nemlig 7 sider. Hun fremhæver bl.a. forløbet med planlægning og opførelse af det kommende hospice. Gravearbejde i Bredgade har fået mange kommentarer. Den gamle præstegård i Nim nedrives. Der kommer kunstgræsbane til fodboldspillerne og en hundeskov til de firebenede. Bjarne Håhr bliver hædret. Der bliver gjort noget for trafiksikkerheden med cykelsti fra Brædstrup mod Nim og meget, meget mere. |
| Vellykket generalforsamling og byrådet genudpegede Ellen Schmidt til vor bestyrelse. Mange hjælpere i foreningen har arbejdet godt både på Stjernholm, Frihedssamlingen, årsskriftet og lokalarkivet. Belønningen var den årlige udflugt som gik til Mariager, Bramslev Bakke og Hvidsten Kro. De mange aktiviteter kræver mange hjælpere, så vi har brug for flere. I løbet af året arrangerede vi foredrag, lokal maleriudstilling. Skoleklasser har været på besøg. Modtaget effekter til arkivet og registreret arkivalier og billeder. Museet Stjernholm har haft et righoldigt udbud af arrangementer. Bygninger kalket, flagstangen klarede ikke stormen og vi har opført overdækket gårdterrasse. |
